Tryghed kommer først

For de fleste af os kræver det overvindelse at gå i gang med at arbejde med os selv.

Det er meget nemmere for hjernen at gøre, som vi plejer, for så skal hjernen bruge så lidt krudt som muligt på udvikling.

Men jeg forestiller mig, at du læser med her, fordi du gerne vil arbejde med dig selv og du overvejer, om du vil have min hjælp.

Du kan læse mere om mig her.  

 

Signe Hollensen

Om mig som menneske

Jeg har arbejdet bevidst med min egen udvikling, siden jeg kørte galt i min bil i 2009. Det var et solouheld, jeg fik piskesmæld og var syg i nogle måneder. De måneder blev kickstarten på at arbejde mere aktivt med min egen udvikling.

 

Jeg har arbejdet med pleaseren i mig, med min offermentalitet og min vrede. Jeg har arbejdet med mine egne traumer, mine tilknytningstraumer, mine udviklingssår og min evne til at være sammen med mig selv.

 

For jeg har flygtet fra mig selv og min egen smerte. Jeg har gjort hensynsløse ting overfor mig selv for at gøre alt for at blive elsket – af frygt for ikke at blive elsket. Undervejs fandt jeg ud af, at jeg dengang ikke elskede mig selv.

 

Jeg ved ikke, om min egen udviklingsrejse nogensinde stopper. Det er helt ok. For på det seneste har jeg oplevet at kunne være sammen med alt det, der er inden i mig – både det dejlige og sjove og det, som jeg frygter og er træt af.

Min vej til at hjælpe dig

Min vej til at hjælpe dig indeholder alt det, som jeg arbejdet med.

Formel træning:
Maj 2024: Certificeret restorativ yogalærer og hvileterapeut, Marie Haulrik Yoga

Januar 2023 – (forventet eksamen i) december 2024: Uddannelse i Manuvision kropsterapi.

Mine lærere og inspiratorer – hvor jeg selv har gået i terapi, supervision, meditation eller yoga

  • Line Rimmen, yoga for psoas, kundalini yoga, TRE (Tension and trauma release excercise), Yogaline
  • Sita Bøcker Hou, hatha yoga, meditation, kirtan, ritualer, Sacred Heart Templet
  • Ida Hallas, kropsterapi, meditation, gruppesessioner, Ida Hallas
  • Dorte Lunderskov, psykolog
  • Christine Sundbøl, coach

Mit arbejdsliv

Jeg er oprindelig uddannet journalist i 2003. Jeg har arbejdet som nyhedsjournalist og leder i den journalistiske verden til 2012.

 

Fra 2012 har jeg arbejdet med kommunikation, marketing, rådgivning, strategiudvikling og ledelse – både som selvstændig og ansat.

 

Mit arbejdsliv har været fyldt med brandpunkter, konflikter og hurtighed. Nu vælger jeg et andet arbejdsliv med mere ro, for ellers kan jeg ikke hjælpe andre.

Book en gratis afklaringssamtale her

Overvejer du om, du gerne vil have min hjælp, men er i tvivl om hvordan og om det vil hjæpe dig?

Så lad os snakke om det. Jeg tilbyder en 15 minutters gratis og uforpligtende afklaringssamtale. 

Udfyld kontaktformularen og jeg ringer dig op. 

Skriv til navn, telefonnummer og to tidspunkter, hvor det passer dig at tale og så ringer jeg dig op. 

6 + 3 =

Eller book din aftale med det samme

Du kan vælge, om du vil have din behandling ved Odder eller i Aarhus C.

Odder: Vita Park, Vitaparkvej 69B, Plan 4, stue 21, 8300 Odder

Aarhus C: Mejlgade 28, 8000 Aarhus C.