Jeg har arbejdet bevidst med min egen udvikling, siden jeg kørte galt i min bil i 2009. Det var et solouheld, jeg fik piskesmæld og var syg i nogle måneder. De måneder blev kickstarten på at arbejde mere aktivt med min egen udvikling.

Jeg har arbejdet med pleaseren i mig, med min offermentalitet og min vrede. Jeg har arbejdet med mine egne traumer, mine tilknytningstraumer, mine udviklingssår og min evne til at være sammen med mig selv.

For jeg har flygtet fra mig selv og min egen smerte. Jeg har gjort hensynsløse ting overfor mig selv for at gøre alt for at blive elsket – af frygt for ikke at blive elsket. Undervejs fandt jeg ud af, at jeg dengang ikke elskede mig selv.

Jeg ved ikke, om min egen udviklingsrejse nogensinde stopper. Det er helt ok. For på det seneste har jeg oplevet at kunne være sammen med alt det, der er inden i mig – både det dejlige og sjove og det, som jeg frygter og er træt af.